Komfort stillede til kampen op med følgende opstilling:
Emil
Tobias - Johnny
Mikkel - Dan - Simon
Thomas
Bænk: Jeske
En trup bestående af to målmænd, fire forsvarsspillere og to midtbanespillere. Ikke ligefrem ideelt.
Det gik da også helt galt. Der var absolut intet, der fungerede i første halvleg. Ellers evigt herlige Komfort gik til pausen nede med 7-1. Mikkel stod for Komforts scoring.
Til anden halvleg blev opstillingen ændret som en konsekvens af de mange forsvarsspillere, og man gik i stedet over til en 3-2-1-formation. Dette fungerede trods alt noget bedre, og anden halvleg var - alt taget i betragtning - hæderlig. Efter en tidlig jydescoring fik Mikkel reduceret til 8-2, da Jeske opsnappede en dårlig aflevering fra målmanden og uselvisk spillede den ind til midten frem for selv at trille den ind i det tomme mål.
Jyderne fik yderligere to unødvendige scoringer, og det endelige facit blev altså et nederlag på 10-2; angiveligt en tangering af det største Komfort-nederlag nogensinde. En kamp, som ingen på nogen måde kunne være stolte af.
Mikkel var vist den mest hæderlige spiller og blev uden større konkurrence Komforts Man of the Match.

0 kommentarer:
Send en kommentar