Tambo
Tobias Dan
Peter Jannik Andreas
Brian
Tobias Dan
Peter Jannik Andreas
Brian
På bænken stod Kristian klar. Det er værd at bemærke, at Jannik for første gang i sin seniorkarriere spillede inde centralt. Det er en meget krævende plads, som ganske få særligt talentfulde spillere kan finde ud af at spille. Men Jannik så ud til at trives fint inde i maskinrummet, og han knoklede heltemodigt deruda’. Det bør træneren notere sig.
Ligesom Jannik spillede også Tambo en position, han ikke normalt spiller for Komfort. Det mærkede man dog ikke meget til, og Tambo lignede faktisk en, der har prøvet at stå på mål før.
Kampen startede med et pænt spillemæssigt overtag til Komfort, der var teknisk bedre end modstanderen. Især Brian var god i det kreative, fremadrettede spil, hvor han ofte tilbød sig og med gode tæmninger og vendinger kunne komme et skridt foran sine modstandere, der begyndte at stå lidt for langt fra hinanden. Det gav mulighed for Brian at komme til afslutninger - og også for fløjene at komme i fremryk og spille 1-2 med ham (”spille den af på ham”, som nogen siger!). Det var både Peter og Andreas vældig dygtige til (altså 1-2!).
Nede bagved ryddede Tobias og Dan op uden problemer, og de to fandt hurtigt ud af, at der tit var plads til, at én kunne gå med i det offensive spil. Denne rolle tilfaldt oftest Dan, som var rigtig god til at byde sig til i pasningsspillet. Tobias blev så tilbage og tissede på djævlene med kigge-væk-hælafleveringer. Ganske forrygende.
Nå, men føringsmålet kommer efter et godt sammenspillet angreb, der begynder på komforternes egen banehalvdel efter ca. et kvarter. Angrebet bliver til scoring, da Brian med en præcis aflevering finder Andreas, der har placeret sig det helt rigtige sted i feltet. Med en tør Jon Dahl-inderside bringer han fortjent de hvidblusede foran. (Bemærk i øvrigt min flotte dramatiske præsens, som jeg har lært af Mads og Emil!)
I denne periode sad Komfort på det hele, og både Brian, Kristian og Dan var uheldige med ikke at udbygge føringen. Sidstnævnte med et drømmedrøn, der strøg som 1 missil tæt over græsset. Men desværre lige på målmanden, og derfor blev det ved 1-0 ved pausen.
Anden halvleg var noget mere jævnbyrdig end første halvleg, fordi komforterne ikke evnede at fastholde det gode spil fra den første halve time. De Røde Djævle kom således mere til fadet nu. Dog uden for alvor at teste Tambo i målet. Og deres indlæg blev aldrig rigtig farlige for en målmand af Michael Plambøck Tambo Sehesteds kaliber. Han plukkede simpelthen boldene som fuldmodne Granny Smith æbler. Nu var det, at jeg gerne ville have lavet en intelligent allusion om æbler og djævle og noget med syndefaldet, men jeg kan ikke skrue det ordentligt sammen, så jeg vil i stedet skrive noget mere om kampen, som desværre blev lige lovlig spændende. For djævlene ville satans gerne have en udligning, men de måtte råbe ”Fanden ta’ mig” op til flere gange, fordi komforterne bedrev dæmonuddrivelser i det efterhånden trange felt. Det var på det tidspunkt et helvede at være djævel.
Himmerigets vogter, Sankt Peter havde nær gjort det onde ved satanerne, da han var alene med deres målmand. Hvad ingen vidste, var, at spillet ikke var fløjtet i gang, og at det slet ikke havde talt, hvis Peter havde scoret. Lykkeligvis tonsede han bolden langt væk til stor irritation for det helt igennem forfærdelige umenneske til en målmand. Grædende tryglede han om, at Peter skulle selvhente, men blev naturligvis mødt med et svar, der kunne fortælle ham, hvor dum han egentlig var. Jeg selv fortalte ham det flere gange, fordi jeg var begyndt at blive ret fuld. Det vil jeg gerne beklage nu. Jeg vil også gerne beklage, at Peter ikke fik scoret, da han fik en hovedstødsmulighed efter et følt indlæg fra Brian (vistnok). Desværre strøg hovedstødet tæt forbi den højre stolpe. Som halvlegen forløb, lignede det, at Komfort ville tage sæsonens anden sejr. På dette tidspunkt ikke ved at give sig af med flot spil, men i stedet ved at arbejde jernhårdt. Her tænker jeg især på Jannik og Tobias og Dan, der ivrigt masede og tacklede bolde fri af farezonen. Desværre kunne de ikke stille noget op, da De Røde Djævle senere valgte at spille med held.
Det er ofte tilfældigheder, der afgør en fodboldkamp. Det ved både du og jeg, og vi har lært at leve med det. Men Åh Gud!, hvor er det en forfærdelig følelse, når den tilfældighed rammer. Men nogle veje er altså uransaglige, og hvad kan man egentlig stille op mod Djævlens Værk: Efter et kolossalt rodeangreb havner bolden hos en rødbluset, der, som disse havde for vane, fyrer en helt ufarlig bold af. Tambo har naturligvis læst den og står med åbne arme og hilser den velkommen. Men ak, bolden rammer en mand i ryggen og triller over stregen til den ret misvisende stilling, 1-1. I minutterne efter er FCK naturligvis rystede og er lige ved at blive offer for Århundredets Tyveri, men så galt går det nu ikke, fordi en sikkert spillende Tambo står i vejen for en kompetent afslutning. Nu går det hurtigt, og Komfort indskifter Brian i et desperat forsøg på at redde sejren hjem. I kampens sidste angreb ser det ud til at lykkes, da Kristian og Brian spiller bolden godt rundt i feltet. Desværre tænker ingen på at afslutte, og det hele dør ud i det bare ingenting. Kampen slutter, og djævlene får et point mere, end de havde fortjent.
Så vidt jeg husker, blev Tambo Man of the Match.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar